Herlevs gårde
Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet muliggjorde overgangen til selveje, at gårdejerne lettere kunne udstykke jorden og overdrage nye jordlodder ved arv eller salg, herunder til deres børn. Oprindeligt var gårdenes eneste identifikation et nummer, men i 1844 blev de tildelt matrikelnumre. Indtil omkring 1895 blev gårdene ofte omtalt ved fæsterens eller ejerens navn, før det blev påkrævet at anvende gårdnavne. I det følgende omtales gårdene med deres sidst kendte navn.
I Herlev landsby lå mindre huse spredt, hvor husmænd og landarbejdere boede. Hver gård og en del af de mindre huse havde tilknyttet et lille stykke jord kaldet “toften”, hvor man kunne dyrke kål og frugttræer eller lade kalve græsse. De huse, der ikke havde jord, blev kaldt “gadehuse”.
Gårdene i Herlev landsby var placeret som følger inden for de seneste århundreder efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Kagsgården lå som den første på markerne syd for Frederikssundsvej, når man kom inde fra Husum. Stationsgården lå kort før Herlev by, efterfulgt af Toftegård længere fremme i svinget, hvor Bangs torv er i dag. Denne gård blev eksproprieret, da Frederikssundsvej skulle rettes ud bag om byen. Enggården lå på højre hånd efter Toftegård, og ved siden af Herlev torv lå Kilometergården, såkaldt efter 10 kilometerstenen, der stod lige foran. Gården nedbrændte den 22. februar 1936. Ved Præstebrovej (nu en del af Kobbervej) lå Louiselund, og nordligere ude på markerne lå Nørregård med aftægtshuset “Nørrebo” tættere på byen. Højgård var den næste gård i rækken mod vest og var den oprindelige gård, hvorfra de to foregående var udstykket. Herefter kom Herlevgård på hjørnet af Herlev Bygade (dengang Frederikssundsvej) og det, der dengang var Hjortespringvej. Gården havde størsteparten af sine arealer ud mod Hjortespring. Olesgård lå på den anden side af Hjortespringvej (nu Herlevgårdsvej), hvor plejehjemmet ligger i dag, og vest for den lå Lindbjerggård. I 1907 opstod også Herlev Højgård ved en deling af Lindbjerggård. Højstensgård, en firelænget gård, lå på det nu åbne areal bagved biblioteket. Efter udskiftningen havde den jorder ud langs Højstensvej (nu Højbjergvej) og engarealer ved Sømosen. Vestergården lå for enden af en sidevej til Højstensvej. Krogården lå på den anden side af Frederikssundsvej ved siden af gadekæret, hvor Herlevbladet ligger i dag. Marielyst lå som den sidste gård i byen nord for vejen og blev senere rykket lidt længere ud mod det sted, hvor gården ligger i dag, overfor Marielundsvej. Aalebrogården lå helt ude ved grænsen til Skovlunde, hvor den store Q8 tankstation “Staalen” ligger nu. Syd for Frederikssundsvej lå Kildegården, der stadig ligger på Smedeholmen i industrikvarteret. Martinsgård blev i sin tid udstykket fra denne gård og lå syd for Frederikssundsvej, tættere på byen, hvor der nu er en række forretninger overfor Herlev skole (Ældreboligcenter). I en periode lå Søtoftegård helt ude på markerne ved Højergård i Hjortespring, og Hanevadgård lå efter udskiftningen ude mod Islev syd for byen, hvor krydset mellem Marielundsvej og Mileparken er i dag.
- Bymidten fra luften ca. 1959
Billedet er formentlig fra 1959, da man kan se, at Kobbervej og Kieselvej er nyetablerede samt Højgaard stadig findes klods op ad Kieselvej lige bag ved biografen. - Herlevgård
Herlevgård lå ved Herlev Bygade og Herlevgårdsvej. Den blev købt i 1925 af Edvard Petersen. Tidligere ejer var Harald Vanggaard. Gården havde dengang 91 td. Land, senere blev der opdelt i omkring 400 parceller. Udstykningen omfatter veje som Rubinvej, Smaragdvej, Køllegårdsvej og Topasvej. Edvard Petersen arbejdede på gården med hakning af kød og havde en.. - Herlevs gårde
Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet muliggjorde overgangen til selveje, at gårdejerne lettere kunne udstykke jorden og overdrage nye jordlodder ved arv eller salg, herunder til deres børn. Oprindeligt var gårdenes eneste identifikation et nummer, men i 1844 blev de tildelt matrikelnumre. Indtil omkring 1895 blev gårdene ofte omtalt ved fæsterens eller ejerens navn, før.. - Højgård
Omtrent hvor Herlev Bio ligger i dag lå gården Højgård, hvis historie kan føres tilbage til det 1600. århundrede. Højgård, matr. Nr. 11a m.fl. blev i 1875 købt af L. Petersen. Tidligere ejer var Jens Pedersen. Gårdens areal var i 1926 32 ½ ha, deraf ager 28 1/8, eng 3 7/8 og have samt gårdsplads.. - Højstensgård
Højstensgård, matr. Nr. 15 a Herlev . Købt 1917 af Ejner Pitzner. Tidligere ejer var ChristianAndersen. Gården var i 1926 på 34 ha og den lå overfor Herlev gadekær. Han solgte gården i 1935. På gården jorder ligger bl.a. boligbebyggelsen Højbjerg Vænge. - Kagsgård
Kagsgaard (Kausholm) menes opført i 1756, og i 1766 kom den i slægten Andersens eje helt frem til 1949, hvor Herlev kommune købte jorden. Gårdens udstykning begyndte i 1931, hvor de nuværende veje – Klokkedybet, Tukshøjen, Sonatevej, og Rytmevej kom. Gårdens bygninger nedbrændte i maj 1948 ved en pyromanbrand. Af de 28 ha gården var.. - Kilometergård
Kilometergård, matr. Nr. 8 m.fl. lå ved det nuværende Herlev torv og fik sit navn efter 10 kilometer pælen (til Københavns Rådhusplads), der stod lige uden for gården op ad venstre længe. I 1936 købte Københavns kommune en del af gårdens 62 td. Land. Og i 1942 købte Herlev Kommune resten. - Køllegård
Køllegård er beliggende på Hjortespringvej i bydelen Hjortespring. - Olesgård
Olesgård lå ved hjørnet af nuværende Herlevgårdsvej og Herlev Bygade. Gården blev nedrevet i 1957, og i en årrække var den hjemsted for husvilde. På arealet ligger i dag plejehjemmet Herlevgård og boliger. - Stationsgård
Stationsgård lå ved nuværende Herlev Hovedgade og Toggangen. Udstykket i 1928. - Toftegård
Toftegård blev i 1902 købt af seners sognerådsformand, gårdejer Jørgen Sørensen Bøgh. Ved hans død i 1924 førte hustruen Marie Bøgh gården videre. 1926 var gårdens areal på 39 ¾ ha, deraf ager 33 ¾, eng 5 ½ og have samt gårdsplads ½ ha. 1936 blev Herlev Hovedgade fra nuværende Bangs torv rettet ud til.. - Vestergård
Vestergård lå ved nuværende Herlev Bygade. Den var i familien Andersen’s eje i mere end 200 år frem til 1943. Nedrevet i 1950 ´erne, hvor den måtte vige for boligbyggeri. På dens jorder ligger nu boligkomplekserne ”Vestergården I og II”. Den sidste ejer var Oluf Andersen, der overtog gården i 1914. Det var en firelænget..
